The Moment Festival

Website forside for The Moment festival, der viser datoer for events i forskellige byer: Lisbon (22.05-23.05), Copenhagen (07.08-08.08), Milano (27.09) og Ibiza (TBC). Siden er designet i en moderne stil med en grid-layout der viser forskellige kunstneriske billeder: en person med solbriller og buckethat på grøn baggrund, en DJ med hovedtelefoner i sort/hvid, en person der udfører en akrobatisk bevægelse, og portrætter af forskellige artister i sort/hvid. Websitet indeholder en navigationsmenu med links til Home, About, Contact, Label og WhoMadeWho samt sociale medie-ikoner for Facebook og Instagram.
Webdesign og -udvikling

Publiceret den 22. januar 2025

Om The Moment Festival

Når elektronisk musik smelter sammen med arkitektonisk design, og det hele skal udleves online, får man et digitalt projekt i verdensklasse. The Moment Festival er ikke bare endnu en festival, men et internationalt kulturfænomen, der folder sig ud i nogle af verdens største byer. Og hjemmesiden? Den skulle naturligvis være lige så vild som festivalen selv.

The Moment Festival Workplace

Udfordring

The Moment Festival havde brug for en digital platform, der kunne favne flere forskellige lokationer, opdatere indholdet efter kunstnernes flygtige deadlines og samtidig integrere med Klaviyo for målrettet kommunikation. Alt sammen i et design, der kunne matche den energi, festivalen skaber ude i den virkelige verden. Kort sagt: “Gør det som en festival – bare på en skærm.”

Løsning

Vi byggede hele herligheden i Webflow for at sikre en let administration og vedligeholdelse, så selv en travl festivalmanager kan få en rolig nattesøvn. Integrationen med Klaviyo blev opsat, så Berlin-beboerne ikke får opdateringer om begivenheder i København – og omvendt. Takket være et dynamisk CMS, avancerede animationer og et visuelt udtryk skabt i samarbejde med Spacon & X (arkitekturgenierne) og WhoMadeWho (lydsultanerne), formåede vi at skabe en digital oplevelse, der faktisk føles som en festival.

Resultat

Hjemmesiden giver nu brugerne en følelse af at være midt i festen – uden tømmermænd. Den er lynhurtig at opdatere, og folk bliver hængende længe nok til at fornemme festivalens puls. Ved at kombinere Webflow, Klaviyo og et iøjnefaldende design, har vi forvandlet The Moment Festivals digitale tilstedeværelse til en engagerende oplevelse, der matcher deres internationale format.

Er du blevet nysgerrig?

Det er vi også - på dit projekt! Vi har kaffen klar (og en masse gode idéer i ærmet).